INNGANGUR

TALFĂRIN

M┴LHLJËđIN

S╔RHLJËđIN

SAMHLJËđIN

ĂFINGAR

FORS═đA

Ínghljˇ­

Íng ■ř­ir ■rengsli. Ínghljˇ­ eru ■annig myndu­ a­ loft ■rengir sÚr framhjß hindrun einhvers sta­ar Ý talfŠrunum.

TannvaramŠlt ÷nghljˇ­ Ínghljˇ­in v og f eru tannvaramŠlt. Ne­ri v÷r leggst upp undir framtennur Ý efra gˇmi og ■rengir a­ loftrßsinni. V er radda­ en bˇkstafurinn f tßknar řmist radda­ hljˇ­ (v) e­a ˇradda­ (f). F er til dŠmis alltaf ˇradda­ ef ■a­ stendur fremst Ý or­i. Hins vegar er f bori­ fram radda­ (v) Ý atkvŠ­i nŠst ß eftir l÷ngu sÚrhljˇ­i e­a ÷­ru r÷ddu­u hljˇ­i, einnig ß milli radda­ra hljˇ­a svo og Ý bakst÷­u (aftast Ý or­i).
vara (vara) hafa (hava) ßlfur (a˙lvur)
fara (fara) aftur (afdur) umfram (umfram)
straff (sdraff) afsaka (afsakha) af■akka (af■ahga)
lesin dŠmi arf (arv) starf (sdarv)

 

TannmŠlt ÷nghljˇ­  Vi­ frambur­ ß ­ (­) og (■) leggst tungubroddur upp a­ framt÷nnum Ý efra gˇmi og loft ■rengir sÚr ß milli. Stafurinn ­ tßknar alltaf radda­ hljˇ­ (­) og (■) ˇradda­. Meginreglan er a­ kemur einkum fyrir Ý upphafi or­a og ef li­ir Ý samsettum or­um hefjast ß ■, en ­, radda­a hljˇ­i­, kemur a­eins fyrir inni Ý or­um og Ý bakst÷­u, aldrei fremst Ý or­i.
va­a (va­a) var­a (va­a) or­i­ (or­i­)
■ari (■ari) al■ř­a (al■Ý­a) ═■aka (Ý■akha)
lesin dŠmi b˙­ (b˙­) si­ (si­)

 

TannbergsmŠlt ÷nghljˇ­ S er alltaf ˇradda­ Ý Ýslensku. Ůa­ er venjulega bori­ ■annig fram a­ tunga hefst miki­ upp a­ framan og leggst nŠstum ■vÝ a­ tannbergi og lofti er ■rřst ■ar ˙t um ■rengslin.
sjß (sja˙) sitja (sithja / sidja) asi (asi)
lesin dŠmi laus (l÷Ýs) kyssa (khjissa) krass (khrass)

 

FramgˇmmŠlt ÷nghljˇ­ J er framgˇmmŠlt ÷nghljˇ­, tungubaki­ ■rengir a­ gˇmnum framanver­um. FramgˇmmŠlta ÷nghljˇ­i­ Ý Ýslensku er oftast radda­, (j). Ef skrifa­ stendur hj er ekki bori­ fram neitt h-hljˇ­ (raddbanda÷nghljˇ­) heldur einungis ˇradda­ j. Tungan er Ý nßkvŠmlega s÷mu st÷­u og ■egar sagt er j en raddb÷nd titra ekki heldur er blßsi­ hljˇ­laust um ■rengslin.
jˇl (jo˙l) Jˇn (jo˙n) jß (ja˙)
hjˇl hjˇn hjß
lesin dŠmi

 

UppgˇmmŠlt ÷nghljˇ­ Radda­a uppgˇmmŠlta ÷nghljˇ­i­ er g-hljˇ­i­ Ý or­um eins og saga, vega, sÝga. Ëradda­a afbrig­i­ af uppgˇmmŠlta ÷nghljˇ­inu er blßsturshljˇ­i­ ß undan s-inu Ý or­um eins og vaxa, hugsa, akstur, lax. Einnig Ý hljˇ­asamb÷ndunum gt, kt.
saga  vega  sÝga 
lag  sl÷g 
 
vaxa  hugsa  akstur 
lesin dŠmi sagt  vŠgt

Nokku­ algengt er ■ˇ a­ or­ eins og vaxa, hugsa og buxur sÚu borin fram me­ lokhljˇ­inu g + s en ekki ˇradda­a ÷nghljˇ­inu. Ůß er sagt Ý lÝkingu vi­ ■etta: vaggsa, huggsa, aggsdur og laggs. Hljˇ­dŠmi

Munurinn ß ˇr÷ddu­u framgˇmmŠltu og uppgˇmmŠltu ÷nghljˇ­unum er sß sami og ■eir ver­a a­ glÝma vi­ sem lŠra ■řsku. ═ s÷gninni lachen (hlŠja) og Dach (■ak) er uppgˇmmŠlta ÷nghljˇ­i­ eins og Ý sagt, en Ý s÷gninni lńcheln (brosa) og forn÷fnunum ich og mich er framgˇmmŠlta ÷nghljˇ­i­, hj-hljˇ­i­, eins og Ý hjß e­a hÚr. Hljˇ­dŠmi

 

Raddbanda÷nghljˇ­ Venjulegt h, ■a­ er a­ segja h sem kemur nŠst ß undan sÚrhljˇ­i, er raddbanda÷nghljˇ­, mynda­ vi­ ■rengsli milli raddbanda ßn ■ess ■au titri. Ůetta hljˇ­ er alltaf ˇradda­.
hani (hani) hastur (hastur) ßh÷fn (a˙h÷bn)
lesin dŠmi

SÝ­ast yfirfari­ 25.02.2001 - svp

 

 

ęAllur h÷fundarrÚttur ■essa efnis er hjß Sverri Pßli Erlendssyni.  Notkun er ÷llum heimil, ekki sÝst ■eim sem kynnu a­ ■akka fyrir afnotin.   Íll birting ellegar frekari ˙tfŠrsla er hß­ leyfi h÷fundar.